De som bär (DK)

DE SOM BÄR inviterer til bal!

Den nordiske folkemusik oplever en vild, ny generation af unge talenter, der spiller deres eget bud på den traditionelle musik. De Som Bär er et nyt band på den skandinaviske folkemusikscene, og bandet er oprindeligt skabt omkring et projekt, der havde til formål at afdække den glemte kvindetradition i svensk folkemusik. Med dette projekt i rygsækken spiller De Som Bär nu en blanding af deres egne kompositioner og dejlige nyfortolkninger af traditionelle melodier, mens de guider publikum gennem nogle af de bedste nordiske folkedanse. Til sommer gæster de bl.a. også dette års Roskilde Festival hvor de spiller til bal på kunstneren Katharina Grosses 2000 kvadratmeter store dansegulv. 

Det bliver et bal med swingende melodier og groovy arrangementer – musik der er beregnet til dans!



Line up:

  • Nikolaj Steensbæk Jørgensen – Bas
  • Johanne Stellfeld – Saxofon
  • Anton Skårup Møller – Violin
  • Lauge Johannes Hansen – Klaver og harmonika