Morten Alfred & Vingården (DK)

”Det talstærke publikums taktfaste bifald udløste et ekstranummer: ”Slottet”, der indledtes i violinen med en smuk ballade, som saxofon og guitar gled ind i. En meget sangbar melodi, lige til at nynne med på – og det gjorde publikum så sandelig, også iden grad. En dejlig afslutning på en fornøjelig koncert.” – Helsingør Dagblad, aug.

2023 (Sthens Kirke)

I Morten Alfred & Vingården skriver bandets medlemmer selv deres materiale. De forarbejder og forædler såvel de lidt ældre og velmodnede sange og melodier, som de perlende friske og nyskrevne kompositioner med titler som Høstfesten, Balladenom Huset ved havet, Ingelas Vals og Ylva’s Velkomst.

Efterfølgende deler bandet det færdige resultat med publikum til koncert og/eller til dans. Musikken og teksterne er ganske vist ny, men samtidig dybt inspirerede af bl.a. den traditionelle danske og nordiske musik.

Teksterne handler om livet, om kærligheden, familien og fællesskabet, men også om de svære stunder hvor man må se i øjnene at man er mere eller mindre alene.

Vingårdens instrumenter er bl.a. sopran- og barytonsaxofon, violin, guitar, mundharmonika og vokal, og musikken er præget af de medvirkende musikeres baggrund i genrer som barokmusik, kirkemusik, traditionel dansk folkemusik, bryllupsmusik, og meget mere.

I foråret 2023 udgav Vingården EPen Druer/Grapes på pladeselskabet Go Danish Folk Music og på diverse streamingtjenester. Morten Alfred & Vingården besøger i 2024 kirker, spillesteder og festivaler i bl.a. Danmark og Schweiz:

 

Line up:

  • Morten Alfred Høirup: Guitar, mundharmonika, sang
  • Charlotte Andersson: Saxofoner, sang
  • Kristian Bugge: Violin, sang