Justine Boesen (DK)

Justine Boesen er dette års vinder af Folk & Fæstivals talentpris Katapult, som Godtfolk Festival samarbejder med. Hun vandt i et yderst skarpt felt, og kommer til Godtfolk netop med sin solo optræden. 

Justine Boesen er som musiker en ung sjælden set sammensætning af vokalist og akkordeonspiller, og hendes musik befinder sig i krydsfeltet mellem nordisk folk og vokal pop. I kunstnere som svenske Sofia Karlsson, finske Maria Kalaniemi og danske Helene Blum finder Justine Boesens sine ligesindede.

Justines sopranvokal og akkordeon står utroligt stærk til hendes egne meget iørefaldende kompositioner

Hendes musik opstår i krydsfeltet mellem nysgerrighed overfor vores kulturarv og en skabertrang, der former selv samme på ny. Justine Boesen udfordre med sin musik vores musikalske traditionsforståelse, når hun forener nyt og gammelt i et svævende melankolsk univers med danske tekster.

Justine Boesen headliner i maj 2023 den dansk-tyske anerkendte festival FolkBaltica som deres årlige Huskunstner, hun har sammen med sit folk-orkester Mynsterland tidligere vundet en DMA Folk som ´Årets Talent´ og hun spiller med på Junckers track Wallenberg fra ´ Kurs Mod Nord´ sendt på TV2. 

Line up:

  • Vokal & akkordeon: Justine Boesen